Den anden dag på studieturen var dedikeret besøg i San José.

San José er en kommune, der er præget af et meget højt antal
førstegenerations indvandrere uden boglig baggrund.
San José indviede i 2003 et fælles folke- og universitetsbibliotek.


Dr. Martin Luther King Jr. Library

A collaboration between the City of San José and San José State University.
Tanken var, at første-generationsindvandrerne tog deres børn ved hånden ind på biblioteket og gik ud af den anden indgang ind på campus som universitetsstuderende. Man har nu de første målinger på, at det rent faktisk forholder sig sådan. Læring står centralt for San José, dels i kraft af universitetet, dels i kraft af indvandringen.


Partnerskaber

Det centrale partnerskab er med universitetet. Der er fælles it-drift, fælles lånerkort, fælles katalog og data-fællesskab på en række punkter, enkelte fælles arrangementer og billige indkøb af licenser, e-bøger osv.
Samtidig har forholdet til universitetet betydet en vis frigørelse fra kommunale bindinger, fordi partnerskabet har stillet andre krav til folkebiblioteket end de traditionelle kommunale. Men samtidig er det også vigtigt for biblioteket at markere adskillelse i forhold til universitetet for ikke at miste identitet og måske også for ikke at blive udsat for  budgetreduktioner.

Biblioteket og universitetet har dannet en senior leadership commitee med ledende repræsentanter fra både kommune og universitet. Hensigten er at fastholde grundideen. Aktuelt er lederen af folkebiblioteket den eneste tilbageværende af “grundlæggerne” og derfor den eneste der har hensigterne med fællesskabet mellem bibliotekerne præsent.

Udover fælleskabet med universitetsbiblioteket arbejder man med ”situationelle” partnerships, dvs. partnerskaber, der ikke er længevarende og i en fast organisering. Der er ofte tale om begivenhedsrettede partnerskaber. San José anvender også community partnership, f.eks. master gardeners og health literacy (natur-haver-grønt liv og sundhed (fedme, diabetes mv.) er store dagsordener i den offentlige debat).

Et centralt emne er adult literacy. En meget stor del af befolkningen er 1. generations indvandrere med 5-7 års skolegang fra Mexico, Latinamerika, Korea, Vietnam mv. som næsten ikke engang har engelsk som andet sprog og mangler grundlæggende viden om det amerikanske samfund.

En stor del af literacy arbejdet gennemføres af frivillige.
Arbejdet organiseres af en organisation, der har base på hovedbiblioteket. Fysisk er der adresseret et område nær indgangen med sprogværksteder, pc’ere, modtagelse mv. Det er vigtigt at brugerne møder tilbuddet tæt på indgangen – hvordan finder analfabeter rundt i et hus på 40.000 m2? Her tilbydes læringsforløb (sprog og kultur) med frivillige der understøtter dem. Biblioteket stiller lokaler tilrådighed og bidrager med to til tre temadage om året, to læsekonsulenter. Endvidere bidrager biblioteket til at profilere arbejdet ved at annoncere for rekrutteringen af de frivillige på hjemmesiden og opretholdelsen af netværket.

I alt er der ca. 350 frivillige. 70-140 nye frivillige indrulleres årligt. Man sikrer at de frivillige danner netværk så de understøtter hinanden og dermed fastholdelses i arbejdet. Der skrives kontrakter med de enkelte frivillige for på den måde at skabe et mere business-like forhold ti de frivillige. Nye brugere af literacy tilbuddene coaches til at opstille deres personlige målsætninger for deltagelses. 1400 deltagere nåede deres personlige mål i adult literacy programmerne sidste.

Innovation
Koncepterne for lokalbibliotekerne er slagkraftige. Story time books – eventyrkasser – cirkulerer i bibliotekerne, så spares der et par timers forbedelsesarbejde hos medarbejdere, når der skal laves højtlæsninger og fortællinger. Koncepterne har fokus på at gøre konkrete erfaringer til fælles praksis for at opnå flere aktiviteter med færre ressourcer.

I Tully Branch Library stod teenagere for undervisning af børn i en lektiecafe. De unge stod selv for organiseringen og solgte bøger for at skaffe materialer til undervisningen. Eneste kontrol fra biblioteket var et check af karakterer inden de blev indrulleret i gruppen.

Biblioteket lånte lokaler ud til en gruppe vietnamesere til blandt andet lørdagsundervisning i vietnamesisk, fordi gruppen
ikke havde råd til at etablere en egen skole. De rigeste indvandrergrupper etablerer egne skoler men eks. vietnameserne må finde andre muligheder.

Kompetencer
Biblioteket har erfaret, at der i forhold til frivillighed skal bruges temadage for at bidrage til et højt fagligt niveau.
Generelt har biblioteket en meget programorienteret profil(arrangementer). For nogle år siden centraliseredes programlægningen. Denne ”programming unit” udvikler partnerskaber omkring programvirksomhed, dog ikke ikke i relation til universitetsbiblioteket.

Biblioteker
Tully Community Branch Library. Lokalbiblioteket var meget levende med med ca. 2000 daglige brugere på 4-500 kvadratmeter. Det lokale community har taget biblioteket til sig og biblioteket synes i høj grad at være et produkt af communitiet. For nogle år siden havde man lavet et større survey for at afdække brugernes ønsker og forventninger til bibliotekerne. Undersøgelsen viste at brugerne gerne ville have at biblioteket var en aktiv ”relations-mager”.

Renoverings- og nybygningsstrategi
Samtidig med at beslutningen om at bygge det nye fælles hovedbibliotek med universitetet blev taget blev der også truffet beslutning om at renovere og nybygger hele filial strukturen. Det meste er gennemført med baggrund i et fælleskoncept for indretning, skiltning, branding mv. med tilpasninger af samlinger mv. udfra de lokale behov. Aktuelt er filialerne moderniseret og der er nybygget flere blioteker. Fem nye biblioteker står dog tomme da der ikke er penge til indretning og personale og samtidig er man i gang med at købe jord til det sidste bibliotek i planen. Økonomien er presset. De sidste to år er 30 % af de fagligt uddannede medarbejdere fratrådt på grund af den dårlige økonomi.