I Palo Alto besøgte vi design- og innovationsvirksomheden IDEO og mødte John Stoddard som er Senior Designer og leder projekter med fokus på nye services og produkter, samt hjælper kunder med organisatoriske forandringer som skaber bedre rammer for  innovation.

IDEO blev stiftet i 1991 og har i dag næsten 600 ansatte, har kontorer i flere lande og er en af verdens førende innovationsvirksomheder. Det spændende ved IDEO er de metoder og tilgange de arbejder med som grundlag for at skabe innovation. IDEO opstod udfra ideen om at blande forskellige kompetencer: ingeniører, industrielle designere og brugerinddragelseseksperter. Hvert fagområde havde forskellige kompetencer med ind i samarbejdet – fx arbejdede ingeniørerne med at bygge prototyper, som er en vigtig del i IDEOs designproces.

 

IDEOs arbejde er fokuseret på at gå fra produktdesign til problemløsning. En måde at gøre dette på er ved altid at benytte en eksperimenterende tilgang til deres arbejde og de prøver derfor hele tiden nye metoder til at skabe radikale forandringer. Deres mål er at gøre en forskel ved at bruge designtænkning i nye domæner. John kaldte deres medtode en slags “controlled creative chaos” og lagde desuden vægt på at innovationsprocessen er nødt til at føles “ukomfortabel” undervejs, da de radikale innovationer opstår når man bevæger sig ud i ukendt land, hvor man ikke kan vide hvor man er på vej hen.

Processen starter altid med observationer af det felt man udvikler indenfor – uanset om det er et produkt, en service osv – investerer man lang tid på at finde ud af, hvad det egentlige problem er. Filosofien er, at det ikke altid er det kunden tror er problemet, som er det de i virkeligheden har brug for at få løst. Man er derfor nødt til at foretage feltobservationer af brugernes  for at forstå adfærden og afdække mulige ubekendte.
Observationerne forgår altid i teams på minimum 2 personer og starter med at man tage ud og kigge på, hvad brugerne siger, gør, føler og tænker. Den ene i teamet taler med brugerne og den anden forsøger samtidig at synliggøre hvad der bliver sagt og foregår i samtalen.

Herefter “lukker teamet sig inde” og bearbejder de input der er kommet og prøver at forstå, hvad der foregik og hvorfor brugeren sagde og gjorde, som han gjorde. Inputtet analyseres og kondenseres til 20 interessante ting. Og ud af dette finder man så frem til ”the big idea”. Først herefter begynder teamet at tænke i løsninger for så at teste idéerne via prototyping. Hele processen er en iterativ proces og ofte vender man fx tilbage til brugerobservationer flere gange i processen.

 

Video om IDEOs måde at arbejde på:

Det tværfaglige er et grundlæggende element i IDEOs designtænkning. En vigtig del af IDEOs organisering er derfor at arbejdet foregår i tværfaglige teams og arbejdspladsen er bevidst indrettet så den er både uformel og fleksibel, så der er rum til at mødes på tværs. Læring er ifølge IDEOs filosofi nemlig ikke noget der sker ved ens skrivebord, men når man er væk fra det og opholder sig andre steder i bygningen. Fysisk er det derfor også kun det administrative personale der har et skrivebord. Alle projekter i IDEO får i stedet deres eget rum, som teamet arbejder i når de arbejder på de enkelte projekter og som de kan indrette som det passer dem.

Kontorlandskaberne var da også præget af at her arbejdede kreative mennesker med stor frihed til at udfolde sig. Bl.a stod  i et af kontorerne et folkevognsrugbrød, som var indrettet med sofaer til møderum og med et trommesæt på taget – det var tilsyneladende en gave til en kollega, som et team havde brugt en weekend på at køre ind i huset og indrette til ham inden han kom tilbage fra ferie.

 

Videndeling er selv sagt en vigtig del af IDEOs organisering og man sikrer bl.a dette ved at medarbejderne bliver sat sammen i nye teams hver gang de starter et nyt projekt. På denne måde sker videndeling mere naturligt og af sig selv.

Man skal ikke nødvendigvis vide alt i organisationen, men man skal vide, hvem man kan spørge! Man ‘snyder’ gerne ved at finde eksperter på området og bruge dem i stedet for at tro man skal kunne det hele selv. Hvis man mangler viden på et bestemt område som man mener man bør have i organisationen, nedsættes et taskforce der har til opgave at skaffe den nødvendige viden. Taskforcen informerer løbende de andre fx på morgenmøder og know-how-møder (der i øvrigt også er åbent for offentligheden).

De digitale værktøjer er desuden en vigtig del af videndelingen på IDEO. The Tube er deres eget intranet  - et kollaborativt intranet – som fungerer som en slags Facebook. Her kan man se, hvem kund- erne er, partnere og hvad man har lavet med dem før. Det kan også dele information om dem selv, og hvad de laver på intranettet.
IDEOs innovationsforståelse- og metoder kan på mange måder adopteres af bibliotekerne – ikke mindst når vi ønsker at skabe innovation gennem partnerskaber.

Mange partnerskaber bliver til fordi man har et ønske om at arbejde sammen, fx ser man et strategisk formål med selve partnerskabet, uden nødvendigvis at have et konkret problem der skal løses. I andre tilfælde har man modsat et helt oplagt problem man ønsker at løse gennem partnerskabet. I begge tilfælde giver det god mening at bruge tid på den første fase – at undersøge hvad problemet virkelig er – eller kan være- inden man begynder at arbejde med løsninger.
Når man ønsker at skabe innovation i partnerskaber – og i andre udviklingssammenhænge – kan IDEOs metode med analyse, prototypetests og gentagende observationer også med fordel være til inspiration i ens arbejde.

Læs meget mere om IDEO og deres metoder på www.ideo.com.

 

Vi kan li’! Node Chair by IDEO: