I foråret 2011 skrev jeg mit speciale om partnerskaber på Det Informationsvidenskabelige Akademi i København.

Jeg ville gerne skrive om partnerskaber i en kontekst der gjorde det relevant og brugbart for bibliotekerne i Danmark. Derfor endte min overordnede problemformulering med at være:

Hvordan kan folkebiblioteket via partnerskaber positionere sig i det senmoderne samfund?

Min endelige konklusion på specialet blev, at folkebiblioteket gennem partnerskaber med lokale organisationer, klubber, virksomhed og så videre, kan positionere sig i lokalsamfundet. Og ved at folkebibliotekerne bliver positioneret i lokalsamfundene, bliver folkebiblioteket styrket som kulturinstitution i samfundet Danmark. Specialet har sit udgangspunkt i lokalsamfundet, da det er her bibliotekarerne selv kan gøre en forskel, og her positioneringen skal ske først.

For at kunne indgå partnerskaber er der dog en del overvejelser og måske erkendelser som biblioteket og dets ansatte skal arbejde med først. At opbygge et eller flere partnerskaber, er den sidste del af en længere proces, en proces hvor bibliotekets ansatte skal stå sammen, og sætte tid og ressourcer af til at arbejde målrettet med partnerskabelse.

I mit speciale gik det op for mig hvor omfattende en proces partnerskabelse egentlig er, og til at anskueliggøre processen udarbejdede jeg nedenstående model. Jeg vil meget kort beskrive modellen, da den egentlig er en del af svaret på specialets overordnede spørgsmål – Hvordan kan folkebiblioteket via partnerskaber positionere sig i det senmoderne samfund?

Modellen består af 6 trin, som er mere eller mindre relevante for det enkelte bibliotek, og indholdet og måden at arbejde med trinene på er ligeledes individuelt – det skal afstemmes med det bibliotek der gerne vil arbejde med partnerskaber, derfor er trinene også illustreret i forskellig størrelse – igen, de er ikke alle lige vigtige hos alle biblioteker.

Biblioteket skal ikke tilpasse sig modellen – modellen skal tilpasse sig biblioteket, og blot bruges til at gøre opmærksom på de enkelte dele af processen.

Det første trin er Det senmoderne samfund som er den betegnelse jeg har valgt om det samfund vi har i dag. Et komplekst og foranderligt samfund, i en rivende udvikling. For at kunne positionere sig i lokalsamfundet, må der være en overordnet forståelse af samfundet som helhed – Danmark som samfund. Her kan de to magtfelter med fordel inddrages, de er med i modellen for at illustrere hvem der har interesse i folkebiblioteket, og hvem der er med til at diktere folkebibliotekets rolle i samfundet.

Det senmoderne lokalsamfund er det næste trin, som skal gøre analysen af samfundet og brugerne lokalt, og hermed relevant for det enkelte bibliotek.

Det næste trin har jeg kaldt målgruppe men kunne ligeså godt hedde brugere eller borgere, da det er en analyse af de borgere eller brugere man gerne vil nå i lokalsamfundet. Hvorfor skal vi overhovedet lave et projekt og en partnerskabelse, hvem er det vi gerne vil nå i vores lokalområde?

Trinnet herefter er en rigtig tung del af processen, og det trin der måske kræver allermest af bibliotekets medarbejdere. Biblioteket internt omhandler bibliotekets organisation og om at gøre biblioteket klar til at arbejde med partnerskaber. Her kan der ske mange forskellige tiltag, arbejdsmetoder og processer. Det er igen helt op til biblioteket selv, men hovedkonklusionen er, at hvis der skal arbejdes med partnerskaber, skal der være opbakning fra hele organisationen. Der skal være engagerede medarbejdere der kan være tovholdere på de forskellige partnerskaber og projekter, og som har opbakning, tid og ressourcer til at arbejde med partnerskaber. Det at arbejde med partnerskaber er ikke altid et arbejde med et fysisk produkt, men en længerevarende proces om at skabe et større netværk og mere støtte i lokalsamfundet.

Når biblioteket har besluttet hvad det er de vil med partnerskaber og hvordan de vil arbejde med dem, kommer selve processen med at få et projekt og et partnerskab op at stå. Projekt-delen omhandler det projekt biblioteket gerne vil have et partnerskab op at stå omkring.

Partnerskabelsen er her hvor selve partnerskabelsen og det opsøgende arbejde kommer ind i processen. Nu skal biblioteks medarbejdere på banen, og ud og finde de potentielle partnere de fandt i projekt-trinnet. Selve partnerskabet er ligeledes en meget individuel størrelse, fra de meget formelle store nedskrevne aftaler, til de meget uformelle små mundtlige aftaler. Generelt kan det dog siges om partnerskaber at de skal være en win-win-situation – altså en aftale hvor alle partner vinder noget. Ligeledes har jeg brugt den definition som Niels Åkerstrøm Andersen bruger, at et partnerskab er en kontrakt af anden orden. Et løfte om, i fremtiden at indgå samarbejde.

Når et projekt er afsluttet og et partnerskab skabt eller styrket, så er det videre til næste projekt og måske næste partnerskab. Det er hvad spiralen i midten af modellen skal illustrere, nemlig dynamikken i modellen, og at det ikke er en proces der kun skal gøres én gang, men hver gang der skal arbejdes med partnerskaber.

En kort opsummering er, at hvis man gerne vil arbejde med partnerskaber, så er det en del af en større proces. Det skal dog ikke afskrække nogen, da jeg mener at partnerskaber er en af de rigtige metoder at nå ud til borgerne på, og komme ud og møde dem hvor de er, også når vi som folkebibliotek ikke selv kan nå derud – for så kan vi blive partner med nogen der kan!